Aktiviteter
Pješčana Uvala, Pula og hele Istrien har noget til en hver smag – om du er til afslappende ferie, god mad eller oplevelser, så byder området på massere af skønne feriemuligheder!
Sport
Al vandsport er oplagt og i Pješčana Uvala ligger Istriens største lystbådehavn Veruda, hvor man kan leje både.
Der er også mulighed for vandcykling, windsurfing, kajak og dykning.
Hele området er ideelt for cykling og løb. Det er muligt at leje cykler i byen.
I de nærliggende byer kan man spille tennis og squash.
Der er mulighed for basketball og fodbold med byens unge på den lokale bane.
På Istrien kan man også dyrke golf, klatring, paragliding, ridning og….. mulighederne er uendelige!
Ture
Som allerede nævnt kan man besøge nogle af de gamle middelalderbyer.
Har man endnu ikke set Venedig, kan man tage på en-dags-tur med flyvebåden fra Pula.
På den allersydligste spids af istrien – kun 15 km fra Pjescana ligger naturparken Kamanjak. Her kan man gå / cykle / køre rundt, nyde naturen og finde sin egen private strand.
Restauranter
Maden er god og der er et godt udvalg af forskellige restauranter.
I Pjescana er der flere rigtig gode restauranter, hvor der bl.a. serveres fisk, skaldyr og pastaretter.
Er man til finere mad, kan man besøge Valsabbion, kåret til Kroatiens bedste restaurant
Vin
Istrien producerer selv vin, og det er muligt at besøge de forskellige vingårde, og købe de lokale vine.